Bodil Rosenberg er Maler - Kunstmaler - med stort K og stort M. Det har altid været maleriet i sig selv, der har optaget hende - farven og dens påføring og struktur, fladerne. De genkendelige elementer, der har sneget sig ind undervejs, har kun haft betydning som bærere af farven og har blot understreget maleriets abstrakte karakter. De landskaber, man som beskuer har set i billederne, har man selv medbragt og projiceret ind i dem.

I den foreliggende serie malerier er det figurative element imidlertid blevet mere fremtrædende, fordi de tager udgangspunkt i en historisk beretning, dog uden at gå på kompromis med de maleriske kvaliteter. Der er stadig tale om malerier med abstraktionen som udgangspunkt og grundelement.

Mens landets medier flyder over med beretninger om det royale bryllup, har Bodil Rosenberg fordybet sig i beretningen om den tasmanske prinsesse Truganini, datter af høvdingen for Lulyequonny-folket. Som den sidste indfødte tasmanier døde hun i 1876. Det tog kun kolonisterne en menneskealder at udrydde den oprindelige befolkning, og det er blevet kaldt ”verdens grundigste og hurtigst gennemførte folkemord”.

Selv om nogle af malerierne har et skitseagtigt præg, der harmonerer med inspirationen fra de australske klippemalerier med deres stiliserede figurer, er Bodil Rosenbergs malerier altid gennemarbejdede med farven pålagt i flere lag. Hvert enkelt maleri i serien udtrykker en stemning med et eget toneleje og egen farveholdning, der gør dem meget forskellige. Der er satset markant på hvert enkelt billede.